Forretningsbetingelser
August 2025
Anvendelsesområde
Disse forretningsbetingelser gælder for alle opgaver, som Hartvig Law ApS påtager sig, herunder juridisk rådgivning, undervisning og kursusvirksomhed, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Disse betingelser finder dog ikke anvendelse på juridisk rådgivning, hvor kunden er en forbruger, som handler udenfor sit erhverv
Aftaleindgåelse
En aftale anses for indgået, når Hartvig Law ApS skriftligt har bekræftet opgaven, eller når arbejdet er påbegyndt efter mundtlig eller skriftlig accept fra kunden.
Opgavens udførelse
Hartvig Law ApS udfører opgaver med de nødvendige faglige omhu, i overensstemmelse med gældende ret.
Rådgivningen er baseret på den information, som kunden har fremlagt, og Hartvig Law ApS påtager sig ikke ansvar for fejl eller mangler, der skyldes urigtige eller ufuldstændige oplysninger.
Hartvig Law ApS rådgiver kun om gældende dansk ret. Ved forhold om udenlandsk ret skal kunden altid sikre den relevante rådgivning.
Honorar og betaling
Honorar fastsættes som udgangspunkt på baggrund af medgået tid, opgavens kompleksitet, den medgåede specialistviden samt den opnåede værdi for kunden.
Alle priser er ekskl. moms, medmindre andet er angivet.
Betalingsbetingelser er netto 14 dage fra fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt. Ved forsinket betaling påløber morarente i henhold til renteloven.
Fortrolighed
Hartvig Law ApS behandler alle oplysninger modtaget fra kunden som fortrolige og videregiver ikke sådanne oplysninger til tredjemand uden forudgående samtykke, medmindre det kræves ved lov eller af en kompetent myndighed.
Ansvarsbegrænsning
Hartvig Law ApS er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler, dog med følgende begrænsninger:
Ansvar er begrænset til det beløb, som dækkes af Hartvig Law ApS’ ansvarsforsikring.
Hartvig Law ApS er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste eller goodwill.
Enhver form for erstatningskrav skal fremsættes skriftligt og senest 6 måneder efter opgavens afslutning.
Kurser og afmeldingsbetingelser
Alle priser på kurser er opgivet pr. deltager og ekskl. moms. I priserne for kurser er der som udgangspunkt indeholdt forplejning tilpasset efter kursets omfang, afholdelses tidspunkt eller tilsvarende. I virksomheds- eller foreningskurser er der ikke indeholdt forplejning.
Tilmelding til kurser er bindende.
Afmelding skal ske skriftligt senest 14 dage før kursusstart. Ved senere afmelding faktureres 50 % af kursusprisen.
Ved udeblivelse uden afmelding opkræves fuld kursuspris.
Hartvig Law ApS forbeholder sig ret til at aflyse eller flytte et kursus ved for få tilmeldinger eller sygdom hos underviser. I sådanne tilfælde tilbydes kunden fuld refundering eller deltagelse på en ny dato.
Forsikringsforhold
Hartvig Law ApS har udtaget en professionel ansvarsforsikring i Codan Forsikring, Midtermolen 7, DK-2100 København Ø,
T +45 33 55 55 55, codan.dk. Codan er en del af Alm. Brand Forsikring A/S, CVR 10526949
Lovvalg og værneting
Enhver tvist mellem kunden og Hartvig Law ApS skal afgøres efter dansk ret.
Ikrafttræden
Disse forretningsbetingelser er gældende fra dags dato, og kan ændres uden varsel. Den til enhver tid gældende version findes på Hartvig ApS hjemmeside, som er www.hartviglaw.com.